E-motion DuoDrive - ny hjælpemotor med ”cruise mode"

Nyhed

E-motion DuoDrive - ny hjælpemotor med ”cruise mode"

Vi præsenterer den nyeste hjælpemotor fra Alber – E-motion DuoDrive. En unik hjælpemotor, der kombinerer det bedste fra to velkendte modeller. DuoDrive giver frihed, lyst til at komme ud og til at komme rundt og opleve. Læs mere her og oplev DuoDrive på Health & Rehab messen til november.
Alber emotion duodrive hjælpemotor til manuelle kørestole

Alber E-motion DuoDrive er en perfekt kombination af elegant design, ergonomi, og funktionalitet. Med DuoDrive bliver den manuelle kørestol til et unikt el-køretøj, der letter hverdagen markant.

DuoDrive fra Alber er den perfekte kombination af den anerkendte Alber e-motion hjælpemotor samt kontrolenheden fra vores kvikke hjælpemotor Smoov.

Med DuoDrive behøver man som kørestolsbruger, ikke bekymre sig om at skulle overkomme udfordringer, som ujævnheder, kantstene og bakker. Og derudover kan brugeren, via den diskrete kontrolboks, anvende den smarte cruise mode funktion. 

Alber E-motion DuoDrive hjælpemotor til manuelle kørestole, undgå skader, opnå bedre ergonomiE-motion DuoDrive giver frihed til at komme rundt med et minimum af kræfter og det bliver let og overkommeligt, at klare de daglige gøremål, som at køre ud på længere ture eller komme steder, som tidligere har været uoverkommelige på grund af tilgængeligheden.

DuoDrive er en brugerbetjent hjælpemotor, hvor motorerne er indbygget diskret i drivhjulene, som vi kender det fra E-motion M25, E-fix og lignende modeller. De stærke navmotorer kombineres med en smart kontrolenhed, der giver øget frihed under kørslen.

DuoDrive gør en forskel:

  • Letter den daglige tilværelse i hjemmet markant
  • Gør det muligt at komme ud og rundt på egen hånd og længere ture
  • Gør det enklere at passe de daglige gøremål, fx handle ind og lufte hund
  • Letter transport til og på uddannelse eller job
  • Gør det nemt at følge børnene til institution, skole og sport

Derudover opfylder DuoDrive batterierne flyselskabernes krav til litiumbatterier. Det betyder at DuoDrive kan komme med ud og opleve verdenen.

Smart kontrolenhed

DuoDrive kontrolleres med den samme smarte type af kontrolenhed, som vi kender det fra Alber Smoov. Med kontrolenhedenSmoov kontrolenhed til DuoDrive hjælpemotor til manuelle kørestole kan brugeren skifte mellem kørsel med drivringe og kørsel med ”Cruise Mode”, samt kontrollere hastighed, køreprogram, batterikapacitet, frikobling og tænd/sluk-funktion.

    Hvad er cruise mode funktion?

    Funktionen, der minder om den fartpilot vi kender fra biler, giver dig mulighed for, at køre med en konstant hastighed. Cruise mode funktionen er yderst praktisk, når du skal på længere gåture, shoppingture eller hvor du ellers måtte have brug for ” en fri hånd”. Takket være denne funktion kan DuoDrive-brugereudvide deres muligheder og lette hverdagssituationer, der plejede at være mere eller mindre udfordrende som fx at skubbe en indkøbsvogn fra kørestolen eller transportere en kuffert igennem lufthavnen. Cruise mode aktiveres enkelt via kontrolenheden:

    • Drej på knappen og DuoDrive begynder at køre.
    • Drej knappen med eller mod uret for at øge eller reducere hastigheden.
    • Tryk på knappen for at frikoble, skifte køreprogram eller slukke for systemet. 

    Som alternativ til kontrolenheden er det også muligt at tilkoble en håndbetjening eller en smartphone til DuoDrive.

    DuoDrive kontrol enhed, hjælpemotor til manuelkørestol

    DuoDrive forebygger og skåner mod skader

    En sund og stærk krop er vigtig for ens velbefindende og fysisk træning er vigtig for at styrke krop, kredsløb og mobilitet. Kørestolsbrugere har en øget risiko for slitage og smerter i skuldre, arme og håndled. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at træne, men ikke at overbelaste sin krop, samt at man allerede på et tidligt tidspunkt passer på. Med DuoDrive hjulene monteret får man hjælp af hjælpemotorerne til at drive den manuelle kørestol frem eller tilbage. 

    Det betyder, at den manuelle kørestol kan manøvreres med et minimum af kræfter og minimum belastning af skuldre, arme og hænder. DuoDrive gør det muligt at træne og styrke skuldre, arme og hænder i stedet for at overanstrenge dem. 

    Med E-motion DuoDrive kan kørestolsbrugeren fokusere på mulighederne i stedet for begrænsningerne. 

    Vil du vide mere?

    Du kan læse mere om Alber E-motion DuoDrive her. Du er også meget velkommen til at kontakte din lokale Invacare konsulent, eller du kan kontakte vores kundeservice og få svar på dine spørgsmål.
    D. 16-18 november 2021 deltager Invacare på Health & Rehab messe i Bella Center i København. Her vil du have mulighed for at opleve og afprøve DuoDrive samt en lang række af vores andre hjælpemidler. Bare kig forbi stand C4-031. Vi ses!

    DuoDrive emotion hjælpemotor, Alber , hjælpemotor til manuelkørestol