Hvorfor må børn ikke anvende plejesenge til voksne?

Nyhed

Hvorfor må børn ikke anvende plejesenge til voksne?

Vi får ofte spørgsmål omkring anvendelse af plejesenge til børn. Der er ligesom ved andre hjælpemidler til børn stor forskel på en barneseng og en standard plejeseng til voksne. På plejesenge er det især sikkerheden, der er i fokus og vi forklarer her de væsentligste elementer og hvorfor det er vigtigt at tænke sig om, når der vælges hjælpemidler til børn.
NordBed Kid plejeseng til børn. CE-mærket. Sikker plejeseng med elektrisk liggeflade

Det korte svar er, at børn skal anvende plejesenge der er særlig velegnet til dem. Men hvad betyder det så?
Hos Invacare får vi ofte spørgsmål omkring anvendelse af plejesenge til børn. Der er ligesom ved andre hjælpemidler til børn stor forskel på en barneseng og en standard plejeseng til voksne. På plejesenge er det især sikkerheden, der er i fokus og vi forklarer her de væsentligste elementer og hvorfor det er vigtigt at tænke sig om, når der skal vælges en plejeseng til et barn.

CE-mærkning

Plejesenge til børn skal ligesom andre hjælpemidler til ældre og handicappede være CE-mærket som medicinsk udstyr og leve op til regler i MDR. Det betyder blandt andet, at der skal være sporbarhed på produkterne, der i praksis for eksempel betyder, at man kan finde frem til kunderne, hvis der måtte være ændringer på produkterne efter at de er leveret ud i markedet. I tillæg til dette udfører vi som leverandør også  markedsovervågning på produkterne, der sikrer en løbende forbedring af disse til glæde for vores kunder og brugere. 

Standarder sikrer brugerne  

INordbed Kid plejeseng til børn. En elektrisk plejseng til børn og mindre personer. CE mærket og godkendt 2017 kom der for første gang en europæisk standard for plejesenge til børn. Standarden hedder DS/EN 50637:2017 og sammenligner man denne standard mellem plejesenge til børn og voksne er det primært dimensionerne på åbninger, hvor disse er mindre på barnesengene, da der helt naturligt er større sandsynlighed for at en lille barnehånd eller et mindre hoved kan komme i klemme i sengens åbninger. Standarden indeholder desuden skærpede krav til stabilitet og ”børnesikring” på betjening og låger. Materialerne skal være testet for biokompatibilitet, så børnene ikke tager skade hvis de for eksempel sutter på sengens enkeltdele. 

Hvornår skal du vælge en barneseng

Voksen plejesenge er beregnet til voksne brugere med en højde på eller over 146Nordbed Kid plejeseng til børn. En elektrisk plejseng til børn og mindre personer. CE mærket og godkendt cm, en vægt på eller over 40 kg og et BMI (Body Mass Index) på eller over 17. Hvis personen ikke opfylder disse krav skal vedkommende anvende en barneseng. 
Nedenstående skema kan du anvende som en vejledning i forhold til barnets alder, når du skal vælge størrelse på din barneseng. Bemærk dog at skemaet er betinget af en normal vækstkurve og at mindre voksne også kan anvende en barneseng.   

skema vedr. barnets størrelse ved valg af NordBed Kid plejeseng

Vores nye barneseng NordBed Kid lever som en af få senge på det danske marked op til den skærpede sengestand. Du kan læse mere om NordBed Kid og den nye standard her.

Du kan også læse mere om valg af plejeseng til børn på Socialstyrelsens hjemmeside, hvor de har lavet en Guide om plejesenge til børn der der stiller skarpt på de krav, der gælder for plejesenge til børn i henhold standarden, og forklarer, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger en plejeseng til et barn. 

Udover NordBed Kid rummer vores NordBed serie yderligere 3 plejesenge. 

  • NordBed Optimo – en standard plejeseng med udvidede funktioner som fx ErgoMove og programmerbar "OP og UD funktion".
  • NordBed Ultra – en plejeseng særlig udviklet til demente borgere. Med en liggefladehøjde på bare 25 cm og mulighed for selv at designe sengen, så den skaber genkendelighed med et hjemligt look.
  • NordBed Optimo Bred – to brede sengemodeller til brugere, der har behov for mere plads eller en højere brugervægt   

NordBed tilbehørsprogram
Fælles for alle NordBed senge er et stort tilbehørsprogram, der sikrer mobilitet og giver borgeren mulighed for at være selvhjulpen

Du kan læse mere om Invacares NordBed serie her.

Vi ses på stand C4-031 i Bella Center

Vil du se ovennævnte plejesenge, høre mere om den nye sengestandard og/eller afprøve de unikke funktioner, så kom forbi Invacares stand på Health & Rehab messen d. 16-18 november 2021 i Bella Centret. Vi står klar på standen til at tage imod alle 3 dage, og vi ser frem til, at du og dine kollegaer kigger forbi til en kop kaffe og en præsentation af de mange nyheder. Hver morgen kl. 9:00 er der en lækker morgenbasse til de første besøgende på vores stand, og hvem ved, måske er det en fordel at være den første, der deltager i dagens stand-konkurrence. 

Vi glæder os til at tage godt imod dig og dine kollegaer på vores stand C4-031.

Husk at det er gratis at besøge messen – du kan registrere dig her.