TDX SP2

Invacare TDX SP2 er en centerhjulsdrevet el-kørestol med joystick, som hører til i kategorien udendørs-/indendørs el-kørestole. TDX SP2 er designet med sikkerheden, stabiliteten og komforten i top. Alle seks hjul på TDX SP2, de bevægelige svinghjul og drivhjulene, er altid i kontakt med underlaget, hvilket giver en behagelig kørsel uden stød og bump, samt en lettere og mere behagelig passage af forhindringer.

TDX SP2 er en elektrisk kørestol, der kan anvendes som hjælpemiddel til ældre og handicappede brugere såvel udendørs som indendørs.

LiNX styresystem

TDX SP2 el-kørestolen kan konfigureres med LiNX – Invacares revolutionerende og innovative styresystem. LiNX styresystemets avancerede teknologi og innovative funktioner giver nye unikke muligheder for såvel køreegenskaber som brugerinterfacet og programmering.

LiNX er forsynet med ALC - Adaptive Load Compensation, der overvåger og tilsikrer, at den elektriske kørestol altid får de bedst mulige køreegenskaber, uanset underlag, beskaffenhed og hastighed. LiNX kan desuden monteres med G-Trac, der giver retningsstabilitet og korrigerer ved kørsel på ujævnt underlag og over forhindringer.

Modulite sædesystem med individuel tilpasning

TDX SP2 kan monteres med mange forskellige typer sædesystemer, afhængig af kørestolsbrugerens individuelle ønsker og behov.

Modulite er et fleksibelt og komfortabelt modulopbygget sædesystem, som tilbyder et stort udvalg af rygpuder, armlæn, nakkestøtter, sidestøtter, trykaflastende siddepuder og meget andet tilbehør.

Modulite sædesystem tilbyder optimale muligheder for individuel tilpasning samtidig med, at der er fokus på positionering, siddestilling og ergonomi.

Se også TDX SP2 ULM, der er en kombination af den smarte TDX SP2 el-kørestol og det avancerede Ultra Low Maxx sædesystem.

Bredt tilbehørsprogram

Til TDX SP2 tilbydes et bredt program af tilbehør, herunder:

  • Styreboks med touchskærm og Bluetooth
  • Intuitiv ledsagerstyring
  • Alternative styringer, bl.a mini-joystick, hagestyring, pust/sug   
  • G-Trac retningsstabilitet
  • El-kip med glidende tyngdepunkt
  • Invacare Matrx rygsystem  
  • Trykaflastende siddepuder
  • Positioneringsseler og -bælter
  • Kropsstøtter og nakkestøtter 
  • LED lygter
  • Borde 
  • Taskekroge  

TDX SP2 el-kørestol er, ligesom Invacares øvrige hjælpemidler til handicappede og ældre borgere, testet og godkendt iht. gældende standarder.   

Hvis du ønsker mere information om Invacares store program af trykaflastende kørestolspuder, rygpuder, positioneringsseler, nakkestøtter osv., så se i afsnittet Puder, rygge, madrasser og positionering.   

Invacare tilbyder et komplet program af elektriske kørestole, herunder mindre og kompakte el-kørestole samt større og mere robuste el-kørestole til bariatriske kørestolsbrugere. Du kan finde mere information om alle Invacare el-kørestole under hhv. indendørs el-kørestole og indendørs/udendørs el-kørestole.   

Vil du vide mere om el-kørestole priser, er du velkommen til at kontakte din lokale Invacare konsulent, som kan hjælpe med yderligere information.


Brochure (2)

Orderform (2)

Brugermanualer (2)

Servicemanualer (1)

Test & certifikater (1)