Storm4 Max

Invacare Storm4 Max er en elektrisk kørestol, som kan anvendes af de større og bariatriske kørestolsbrugere på op til 220 kg. Storm4 Max kan som hjælpemiddel til ældre og handicappede bruges såvel udendørs som indendørs.

Udviklet til den store bruger

Storm4 Max er udviklet, så den lever op til kravene hos den store bruger. Med Storm4 Max er der lagt vægt på at konstruere en velproportioneret, komfortabel og sikker el-kørestol med god ergonomi for kørestolsbrugere på op til 220 kg. Storm4 Max chassis er konstrueret til at give optimal vægtfordeling og el-kørestolen går ikke på kompromis med hverken køreegenskaber eller sikkerhed. Affjedringen er tilpasset brugervægten, og vitale dele som armlæn og benstøtter er ekstra forstærket.

Elektriske funktioner

Storm4 Max har elektrisk rygvinkling med omdrejningspunkt svarende til hofteleddet for at undgå shear. I samspil med det elektriske sædetilt, kan sædeenheden hurtigt og let indstilles til en komfortabel og behagelig siddestilling.

Storm4 Max er ligesom resten af Invacare Storm4 kørestolene kendetegnet ved sin bruger- og servicevenlighed. Storm4 Max er udstyret med det sidste nye indenfor kørestolselektronik, der sikrer let manøvrering med mange individuelle justeringsmuligheder og tilpasninger.

LiNX styresystem

Storm4 Max el-kørestol med joystick leveres med det avancerede LiNX styresystem. LiNX er revolutionerende og giver unikke muligheder i forbindelse med køreegenskaber, brugerinterface og programmering. LiNX tilbyder fx G-Trac, som giver retningsstabilitet og korrigerer ved kørsel på ujævnt underlag og over forhindringer.
LiNX styresystem kan kombineres og kontrolleres på forskellige måder ved hjælp af forskellige typer styrebokse. Der findes mange muligheder - fra det simple joystick til de avancerede styringer som fx pust/sug-styring, og naturligvis også ledsagerstyringer.

Bredt tilbehørssortiment 

Som til de øvrige Invacare el-kørestole, findes der også et stort tilbehørsprogram til Storm4 Max, herunder bl.a.

  • Intuitiv ledsagerstyring
  • Trykknapboks
  • Alternative styringer som bl.a. mini-joystick, hoved- eller hagestyring
  • G-Trac retningsstabilitet  
  • Invacare Matrx rygsystem  
  • Trykaflastende siddepuder
  • Nakkestøtter og hovedstøtter
  • Seler og -bælter  
  • Borde  

Storm4 Max er, ligesom Invacares øvrige hjælpemidler til handicappede og ældre, testet og godkendt iht. gældende standarder.   

Vil du vide mere om Invacares store udvalg af trykaflastende siddepuder, rygpuder, nakkestøtter, positioneringsseler mv., så kan du finde mere information i afsnittet Puder, rygge, madrasser og positionering.   

Invacare tilbyder et stort udvalg af elektriske kørestole, herunder både mindre og kompakte kørestole, samt større og mere avancerede el-kørestole. Du kan søge information om alle Invacare el-kørestole under hhv. indendørs el-kørestole og indendørs/udendørs el-kørestole.   

Vil du vide mere om el-kørestole priser, er du velkommen til at kontakte din lokale Invacare konsulent, som står til rådighed med information og rådgivning.


Brochure (1)

Orderform (1)

Brugermanualer (2)

Test & certifikater (1)