Change your language:

Top End Little Excelerator 2 (Junior)

Invacare Top End håndcykler og sportskørestole er parasport udstyr i absolut verdensklasse. Vores amerikanske søsterselskab Top End designer og producerer produkter i høj kvalitet af de bedste komponenter. Deres produkter, herunder deres brede sortiment af håndcykler, er blandt de mest aerodynamiske og eftertragtede i parasportskonkurrencer verden over. Samtidig omfatter sortimentet også smarte motionscykler til brug for handicappede børn og voksne.

Invacare Top End Little Excelerator 2 er det seje, smarte og sikre valg til cykelryttere i voksealderen. Little Excelerator giver børn, som normalt sidder i kørestol, mulighed for cykelture sammen med familie og kammerater, udendørs leg samt for at få pulsen op, som en del af fysisk træning.

Mange indstillingsmuligheder

Little Excelerator 2 er en smart håndcykel med de mange indstillingsmuligheder, der sikrer barnet en sikker og opret kørestilling, hvor ryggen er godt støttet.

Little Excelerator 2 kan indstilles til børn i højde fra 105 cm og op til ca. 150 cm. Sædeenheden er monteret på en praktisk glideskinne og er udstyret med en blød pude og hoftesele. Ryggen er ligeledes justerbar og både krankposition og fodpladerne kan nemt indstilles efter cyklistens behov. De alsidige Indstillingsmuligheder sikrer en god siddestilling samt enklere forflytning, og giver barnet et godt udsyn under kørslen.

Little Excelerator 2 tilbyder, ligesom topmodellerne fra Top End, optimalt vejgreb og de bedste køreegenskaber på både asfalt og grusstier.

Little Excelerator 2 - En smart og stærk cykel med mange gode features:

  • Stilrent design i flot rød farve
  • Let design udført i aluminium
  • Justerbart sæde med standard kørestolspude
  • Indstillelig ryghøjde
  • Justerbar stropryg
  • Justerbar krankposition
  • Heldækkende kædeskærm, der sikrer barnets fingre
  • Sikkerhedsreflekser
  • Sikkerhedsflag
  • Justerbare fodplader
  • 3 indvendige Shimano gear
  • Tromlebremse med ”træk bagud-funktion”
  • Håndbremse
  • Parkeringsbremse
  • Ovale og ergonomiske håndpedaler
  • 20” cruise hjul med performance dæk og quick release aksel
  • 9 gr. cambring
  • Max. brugervægt på 100 kg.

Top End er din garanti for god kvalitet og høj sikkerhed

Top End produkterne fremstilles i Florida, hvor fabrikken har mange års erfaring med fremstilling af kvalitets håndcykler til både motionister og eliteatleter.

Invacare Top End Little Excelerator 2 er en af de foretrukne håndcykler til handicappede børn, der ønsker en god håndcykel til at holde sig i form, og til at deltage i forskellige sociale aktiviteter med venner og familie. 

Little Excelerator 2 håndcyklen er designet således, at du som forældre kan føle dig rolig, når det gælder sikkerheden. Little Excelerator 2 leveres med hoftesele, intuitive bremser, parkeringsbremse, monterede reflekser og sikkerhedsflag. Derudover kan der som tilbehør bestilles lygtepakke og cykelhjelm med ved levering.

Omfattende sortiment af hjælpemidler til den aktive kørestolsbruger

Invacare Top End sortimentet et meget bredt og Top End er totalleverandør indenfor sportskørestole som ex basketkørestole, tenniskørestole, racing kørestole samt håndcykler.

Invacare tilbyder endvidere et meget stort udvalg af hjælpemidler for handicappede, herunder til den aktive kørestolsbruger, fx vores unikke Küschall letvægtskørestol, toilet- og badehjælpemidler, siddepuder, seler, bælter og meget andet.

Du kan finde mere information om vores store sortiment af aktive kørestole under afsnittet Manuelle kørestole.