Det er med stor glæde, at vi kan byde Jacob Lysdal hjerteligt velkommen som salgskonsulent hos os i Invacare Danmark.
Jacob kommer med en stærk baggrund som fysioterapeut i Aarhus kommune og bliver en vigtig del af vores team fremover. Med både høj faglighed og stor erfaring i bagagen ser vi frem til, at Jacob bliver et kendt og værdsat ansigt blandt både kunder og samarbejdspartnere.
Hos Invacare lægger vi vægt på den gode kontakt og en faglig og personlig rådgivning, hvilket vi er sikre på, at Jacob vil bidrage med.
Privat er Jacob meget interesseret i fysisk træning og har af samme grund bl.a. et hold til varmtvandstræning igennem Gigtforeningen en gang ugentlig i Favrskov kommune.
![Velkommen til Jacob]()
Med andre ord en engageret kollega både på og uden for arbejdet.
Jacob er 32 år og bor med sin kone i Hammel, hvorfra han vil dække distriktet.
Rent praktisk vil Jacob efter endt oplæring overtage Ejnar Løvborgs stilling.
Ejnar går på velfortjent folkepension pr. 20. august og overlader derefter trygt opgaverne i Region Midt til Jacob og de øvrige kollegaer i Invacare.
Du er kan tage kontakt til Jacob, hvis du har spørgsmål eller ønsker sparring inden for kørestole, scootere,elstole, puder og mange andre spændende produkter.
Vi glæder os til samarbejdet og ønsker Jacob et varmt velkommen i Invacare