En smuk sejltur

Events

København S, Danmark

En smuk sejltur

En smuk sejltur

Health & Rehab messen nærmer sig, og fra d. 10 - 12 maj 2016 kan du og dine kollegaer besøge Invacare på vores stand i Bella Centeret.
Messen byder traditionerne tro på masser af spændende produkter, aktiviteter og hyggeligt samvær. Oven på en fagligt spændende messedag trænger vi alle sammen til solskin, frisk luft og fornyet energi.
Derfor inviterer Invacare hermed dig og dine kollegaer på en kanalrundfart i Københavns havn. Vi byder på lidt let til ganen og god musik under turen.

Turen finder sted tirsdag d. 10. maj. 2016. Alle tilmeldte, mødes på Invacares stand C4023 kl. 16:45 og tager bus sammen herfra, hvor vi kører ind til Islands Brygge. Vi sejler herfra på rundtur og ind til Nyhavn.
Sejlturen varer ca. halvanden time, hvorefter vi sammen kører retur til Bella Centeret. Der er også mulighed for, at blive i Nyhavn efter sejlturen.

Arrangementet har et begrænset antal pladser, og tilmelding er derfor nødvendig. Tilmelding skal foregå på e-mail: tilmelding(a)invacare.com.
Ved tilmelding bedes du oplyse, hvilken Invacare konsulent du er blevet inviteret af, samt om du ønsker at benytte returbussen til Bella Centeret.