SoftCloud Air

Invacare tilbyder et komplet sortiment af hjælpemidler til ældre og syge borgere. Sortimentet indeholder også en serie dynamiske luftmadrasser til borgere med risiko for at udvikle tryksår og som er sengeliggende en stor del af døgnet.

SoftCloud Air er del af en serie med fire alternerende SoftCloud vekseltryksmadrasser. SoftCloud Air er en helmadras, der anvendes direkte ovenpå plejesengens liggeflade. Serien består tillige af SoftCloud Ace og SoftCloud Pro – begge helmadrasser samt af SoftCloud Top, der er en trykaflastende topmadras der anvendes ovenpå en egnet skummadras.

SoftCloud serien indeholder flere bredder – inklusiv bredder der passer til tungere borgere og brede plejesenge. Dette, tillige med madrassernes høje brugervægt, gør madrasserne særligt velegnede til bariatriske borgere.

SoftCloud Air distribuerer aktivt trykket efter princippet 1 op/1 ned. På denne måde sikres optimal trykfordeling og forebyggelse af tryksår for den sengeliggende ældre borger, kontinuerligt under hele sengelejet.

SoftCloud Air – en effektiv løsning på tryksårsforebyggelse:

  • Effektiv trykfordeling og kontinuerlig re-distribuering af trykket under borgeren
  • 3 statiske hovedceller for behagelig lejring
  • Indbygget sikkerhedsmadras – ”Cell-in-Cell” design
  • Leveres i 3 standard madras størrelser
  • Høj maks. brugervægt på 200 kg
  • Hjørneringe til løs fastgørelse af lagen minimerer risikoen for tryk, som følge af krøllet lagen
  • Kabelhåndtering langs siden af madrassen for at undgå faldulykker og for optimal hygiejne
  • Enkel afmontering af undermadras sikrer nem håndtering og rengøring.

Kvalitetsbetræk der optimerer komforten:

SoftCloud madrasserne leveres med et kvalitets inkontinensbetræk, der optimerer mikroklimaet, miljø og komfort. På den måde sikres det bedste miljø for huden og for borgerens generelle komfort.SoftCloud betrækket er et slidstærkt, væsketæt og strækbart. Madrasbetrækket har en høj grad af fugtgennemtrængelighed og er antiallergisk og antibakterielt. Betrækket kan rengøres i henhold til SSI’s retningslinjer for området og kan således vaskes i maskine ved 95 gr. og tørres i tørretumbler ved lave varmegrader.

SoftCloud pumpen – ny og innovativ

SoftCloud Pumpen understøtter, udover aktiv alternerende redistribuering af trykket, også en kontinuerlig lavt-tryks-behandling (CPL) til særlig gavn for smertepåvirkede borgere og borgere i terminalstadiet, der har udvidet behov for omsorg. Derudover tilbyder SoftCloud pumpen en plejefunktion, der letter arbejdet med forflytninger og pleje af den sengeliggende borger og, som af sikkerhedsmæssige årsager automatisk vender tilbage, til oprindelig indstilling, efter ca. 30 min. Ligeledes er børnesikring, og alle relevante alarmer, omfattet af pumpens funktioner og en quick guide, der hurtigt giver overblik, følger naturligvis med ved levering.

SoftCloud pumpen - Driftsstabilitet

  • Høj driftsstabilitet sikres gennem anvendelse af ny kompressorteknologi
  • Hurtig og enkel klargøring – madrassen er klar på mindre end 20 min
  • Lyd- og vibrationssvag
  • Intuitiv anvendelse og tydeligt display
  • Automatisk indstilling af tryk i forhold til borgers positionering i sengen
  • Valg mellem vekseltryk henover 12 minutters cyklus
  • Kontinuerligt lavt, statisk tryk til brug for stærkt smertepåvirkede borgere og borgere i terminalstadiet med behov for øget omsorg
  • Anvendes til både SoftCloud Top og SoftCloud Air

Vores fokus på trykaflastning

Det er vigtigt for Invacare at bevare fokus på tryksårsforebyggelse, herunder pleje og behandling af tryksår, også kendt som liggesår eller decubitus, og i forbindelse med udvikling af nye produkter er overvejelser vedrørende dette fokusområde altid væsentlig.

Vi tilbyder således et bredt sortiment af trykaflastende madrasser. Sortimentet omfatter såvel statiske skummadrasser udført i koldskum (kaldet Dacapo og Invacare Softform serien), som kombinationsmadrasser (også kaldet hybrid madrasser) samt statiske og aktive luftmadrasser. Invacare tilbyder desuden en bredt udvalg af antidecubitus hjælpemidler. Her kan blandt andet nævnes:

  • trykaflastende siddepuder som anvendes i manuelle og elektriske kørestole
  • antidecubitussæder til badestole
  • hælaflastere - hælaflastning i liggende og siddende stilling

Hvilken madras skal jeg vælge?

Det kan være svært at vælge antidecubitusmadras, og er du i tvivl, kan du altid kontakte vores erfarne og dygtige specialister på området. Konsulenterne tilbyder vejledning kan guide dig kvalificeret til at finde det rigtigste hjælpemiddel, der kan aflaste, støtte og fordele trykket, for den sengeliggende borger. Har du behov for hjælp til risikoscoring kan vores konsulenter også hjælpe med dette.

Invacares udvalg af madrasser til forebyggelse af tryksår findes under afsnittet: madrasser.


Brochure (1)

Orderform (1)

Brugermanualer (2)