Serviceinformation: Vi skifter IT system

Vi er glade for at fortælle dig, at vi er i gang med at fremtidssikre vores IT-system. Det vil sikre vores kunder en endnu bedre service og en mere effektiv hverdag.

monitor skærm tak til pixabay

En fremtidssikret løsning

Som en af Danmarks førende producenter og leverandører af tekniske hjælpemidler forstår vi, hvor vigtig kvaliteten af vores produkter og services er for vores kunder og brugerne, og derfor arbejder vi også hele tiden med at forbedre og udvikle os.

Den digitale verden er blevet ubeskrivelig stor, og der sker hele tiden noget nyt, og der skabes konstant nye muligheder inden for IT-området. Det betyder øgede forventninger til vores digitale løsninger, såvel eksternt som internt. For at kunne leve op til de øgede forventninger, og for at optimere vores interne processer, har vi valgt at lave en stor investering i vores infrastruktur og udskifte vores IT-system. Det betyder bl.a. at vi er i gang med et kæmpestort datamigreringsprojekt.
I vores nye IT-system får vi et enklere overblik over alle ordrer, kunder, produkter og serviceopgaver. Et bedre overblik i kombination med mindre kompleksitet vil betyde færre fejl, hvilket vil betyde en bedre service for vores kunder og en mere effektiv hverdag for os.

Vi er velforberedte og klar!

Vi føler os godt rustet til implementeringen, da vi overgår til et IT-system, der allerede er vellykket implementeret i vores europæiske søsterselskaber.
Uge 18 bliver ”skifteugen” og fra torsdag d. 2. maj 2019 arbejder vi i det nye IT-system. Omlægningen kan betyde, at der vil være mindre forsinkelser i behandlings- og ordreprocessen, men vi arbejder selvfølgelig målrettet på, at sikre så minimal en påvirkning for vores kunder som muligt.
 
Vi ser frem til at overgå til det nye system og takker for jeres forståelse i forbindelse med overflytningen.

Seneste nyheder