Vi lancerer Soft Tilt 2.0

Vi har opdateret Soft Tilt og lancerer nu version 2.0. Soft Tilt passer således nu på flere af Invacares plejesenge og designet er blevet endnu bedre.

Soft Tilt 2.0 nyhed - monteret på NordBed Ultra Demens plejeseng

Soft Tilt er et unikt koncept, som enkelt monteres på plejesengen med henblik på at aflaste såvel borger som plejepersonale. 
Soft Tilt følger liggefladens bevægelser og anvendes med fordel til:
  • effektiv trykaflastning gennem kontinuerlig, automatisk og blid repositionering
  • unikt redskab til forflytninger, fx i forbindelse med sejlpålægning
  • sansestimulering, som giver ro, tryghed og forbedret søvnkvalitet hos urolige og smertepåvirkede borgere
- Og nu lanceres Soft Tilt i den optimerede version 2.0!

Nyt Design

Soft Tilt 2.0 har fået nyt design med henblik på at imødekomme markedets behov. De væsentlige design ændringer er: 
  • Bredere ”arme” på rygdelen forbedrer støtten og komforten for borgeren
  • Bredere ”arme” på lårdelen forbedrer komforten ved repositionering og har betydet, at bendelens ”arme” er helt fjernet
  • Optimeret løftemekanisme - denne er markant forstærket, og sikring mod klemrisiko er derfor fjernet
  • Skruerne til højdejustering af ”armene” er blevet mere tilgængelige 
  • Forbedret betræk - der er indlagt skum i fodenden og påført mærkning med "op/ned"
  • Displayet på monitoren viser nu (i automatisk indstilling), hvor lang tid der er til næste repositionering, samt hvilket program, der kører

Forbedret funktionalitet

Med henblik på at sikre optimal komfort for borgeren samt bedre ergonomiske fordele for personalet er alle funktionerne på Soft Tilt 2.0 markant forbedret:
  • I automatisk indstilling kan der nu vælges helt op til 40⁰ vinkling (tidligere op til 30⁰)
  • Ved manuel anvendelse kan siderne nu eleveres fra 0 - 80⁰ (tidligere 0 - 60⁰), hvilket øger borgers komfort samtidigt med, at muligheden for at positionere borgeren i et stabilt sideleje forbedres. 
  • Der er tilføjet to taster på håndbetjeningen. Disse eleverer begge sider samtidig - og modhold indstilles dermed ved hjælp af kun én tast.
  • Det automatiske program kan sættes på pause (i op til 30 min) i forbindelse med personlig pleje eller lignende

Endnu mere kompatibel

Den tidligere version af Soft Tilt kunne alene anvendes sammen med Invacare SB755 plejesenge. I forbindelse med udviklingen af den nye version af Soft Tilt, har vi haft fokus på at sikre en større kompatibilitet med vores sengesortiment. 
Soft Tilt 2.0 kan således anvendes sammen med både SB755 sengene samt de nye plejesenge i Nordbed serien, herunder både Nordbed Optimo 90 samt Nordbed Ultra.
Da der er væsentlige forskelle på sengenes liggefladedesign, har det ikke været muligt at udvikle én Soft Tilt, som kan passe til alle sengene, og derfor har Soft Tilt 2.0 forskellige HMI-numre og varenumre afhængig af, hvilken af Invacares plejesenge, som den skal monteres på. (se mere info på vores ordreguide).

Soft Tilt 2.0 kan gøre en forskel for din borger

Soft Tilt 2.0 er et enestående koncept og med de mange nye forbedringer sikres yderligere:
  • Øget komfort ved repositioneringer for borgeren
  • Forbedret lejring i forbindelse med repositionering
  • Forenklet administration for personalet for både manuel og automatisk brug. 
Således er Soft Tilt 2.0 et særdeles velegnet og ergonomisk hjælpemiddel for personalet samt et hjælpemiddel, som effektivt og komfortabelt forebygger tryksår og skaber ro og komfort for borgerne.



 
 

 
 

Seneste nyheder