Vælg den rigtige personløfter og få brugeren med i forflytningerne

Hvordan skabes en sikker forflytning, samtidigt med at brugerens funktionsniveau bevares, uden at gå på kompromis med et godt og sikkert arbejdsmiljø for plejepersonalet?

ISA Plus ståliften understøtter den aktive forflytning og gør det både rart og lettere for brugeren at deltage

Vælg den rigtige personløfter

Det kan i nogle situationer være svært at vælge den rette gulvlift eller personløfter med udgangspunkt i brugerens funktionsniveau og dermed sørge for, at brugeren kan deltage aktivt i forflytningerne. Vi har nedenfor oplistet nogle ting, som du bør overveje, når du skal vælge mellem en stålift, som vores ISA Plus eller en personløfter, som vores Birdie Evo.

ISA Plus Stålift

Brugeren af en stålift, som ISA Plus skal generelt kunne deltage aktivt i forflytningen og oprejsningen. Det er vigtigt, at guide brugeren de første gange, til denne nye måde at komme op at stå. Bruger skal kunne forstå at samarbejde og kommunikere dvs.:
  • Forstå hvornår der løftes og kunne samarbejde med hjælper
  • Kunne læne sig tilbage i løftesejlet og være tryg ved dette
  • Kunne stå ved egen hjælp med en rimelig balance
Er ovenstående kriterier opfyldt, er der også gode muligheder for at brugeren kan få forøget livskvalitet ved at deltage aktivt i forflytningerne, hvor de ofte kan:
  • Hjælpe med at flytte benene op på fodpladen
  • Klikke bæltet fast på sejlet
  • Lægge sejlstropper på og/eller huske hvilken position de skal være i
  • Kommunikere til plejepersonalet at ”nu må der løftes”
  • Læne sig tilbage, når løftes påbegyndes
Klik på billedet for mere information om Invacare ISA Plus.

Birdie Evo personløfter

En personløfter, som Birdie Evo, anvendes ved den passive forflytning, hvor bruger ingen standfunktion har og/eller ikke har mulighed for at kommunikere og forstå plejepersonalets instruktioner ved forflytningen. Hvis bruger blot mangler standfunktion er der dog flere gode muligheder for at han/hun, kan deltage aktivt i forflytningen og for eksempel hjælpe til med:
  • Læne sig frem eller dreje sig om på siden ved sejlpålægning
  • Trykke på fjernbetjeningen
  • Lægge sejlstropper på løftebøjlen og selv huske hvilken position de skal være i
  • Trække lidt frem i benstropperne lige inden løftet påbegyndes, så sejlet sidder mere komfortabelt
Klik på billedet for mere information om Invacare Birdie Evo.

Bedre arbejdsmiljø og livskvalitet

Husk altid på, at en god forflytning, udover valg af korrekt hjælpemiddel, kræver både arbejdsteknik og faglighed.

Høj faglighed opnås når du:
  • Lader borgeren hjælpe til med egne kræfter og ressourcer, så hendes funktionsevne og følelse af kontrol bliver styrket – og du skåner dig selv.
  • Samarbejder både med borgeren, de pårørende og dine kolleger om forflytninger, så I får en fælles forståelse af, hvordan I bedst kan forflytte. 
  • Kan vurdere, hvornår der er brug for at ændre på forflytningerne og fx bruge andre metoder og hjælpemidler eller ændre indretningen.
  • Deler din viden om forflytning med dine kolleger og din leder.
Start i det små og husk dig selv på, at også små ændringer i forflytningssituationen, som er med til at brugeren føler deltagelse, er vigtige skridt i den rigtige retning. Både brugeren og personalet vil føle en forskel i det daglige arbejde omkring forflytninger og tilsammen giver det forøget livskvalitet, motivation og ikke mindst et bedre arbejdsmiljø.

Er du interesseret i mere information om forflytninger, anbefaler vi, at du downloader Forflytningsguiden på forflyt.dk
 

Seneste nyheder