I kørestol rundt i Europa: Hvad kan lade sig gøre, når du vil rejse
Vera Almeida har et mål. Hun blev født med muskelsvind, og sidder således i kørestol på fuld tid. For at fejre sin 40 års fødselsdag har hun planer om at rejse til 40 forskellige lande. Og ikke nok med det, hun planlægger at nå målet på cirka seks måneder. Vera ser turen som en fest.
”Det er en perfekt måde og et godt tidspunkt at overkomme sin frygt og teste sine grænser”
Vera Almeida
Vera bor i Miranda do Corvo, Portugal, med sine forældre og sin bror. Hun blev født med muskelsvind, hvilket betyder, at hun har brug for sin kørestol på fuld tid. Vera har en bl.a. en Storm fra Invacare til at bevæge sig rundt. At sidde i kørestol har aldrig afholdt Vera fra at udføre noget, hun har sat sig for. Veras dagligdag er meget ligesom alle andres. Hun står op, tager på arbejde, kommer hjem og laver meget forskelligt i sin fritid. Dog har Vera brug for en hjælper, der kan hjælpe hende med at gøre mange af disse ting.
Vera har en kandidatgrad i personaleadministration og organisationsadfærd fra Instituto Superior Miguel Torga i Coimbra og arbejder som HR–statistiker og rapporteringstekniker i et fødevaredistributionsselskab. I fire år har hun også studeret engelsk på University of Reading og også engelsk, kultur og sprog ved University of Kent, England, og det har gjort det muligt for hende også at give privatundervisning i engelsk. I sin fritid er hun medlem af bestyrelsen for Portuguese Neuromuscular Association, og hun arbejder som frivillig i Junior Achievement Portugal. Veras hobbyer er at synge, læse, og, som du måske har gættet… at rejse!
Vera fyldte 40 i februar 2018. For at fejre dette, har hun besluttet at tage på en seks-måneders rejse rundt i Europa. Men turen er ikke tænkt som en forlænget ferie. Vera har vigtigere planer. “Eftersom jeg er af den opfattelse, at tilgængelighed handler om langt mere end ramper og elevatorer, er det min plan at besøge 40 europæiske byer og undersøge de bedste løsninger, når det handler om adgangsforhold for personer i kørestol. Jeg håber at kunne få nye perspektiver på eksisterende praksis, når det gælder adgangsforhold for handicappede og forhåbentlig også være heldig at møde andre kørestolsbrugere. Det vil givetvis gøre det lettere for mig at tale for en mere inkluderende tilgang i mit hjemland, Portugal, hvor en masse mennesker som mig føler sig tvunget til at blive i hjemmet på grund af dårlige adgangsforhold, “fortæller Vera på sin Go Get Funding-side.
Da Vera har behov for personlig hjælp hver dag, hele dagen lang, er hun ikke i stand til at rejse alene. Udgifterne til en fuldtidshjælper øger i høj grad udgifterne til turen, så hun har besluttet at rejse penge til betaling af udgifterne til sin personlige hjælper.
Veras rejse rundt i Europa
Vera planlægger at rejse med sin personlige hjælper fra juni til december 2018. Hun har planer om at benytte sig af en række forskellige transportmetoder – fly, tog, og selvfølgelig sin Storm el-kørestol fra Invacare. Hovedformålet med rejsen er at finde de bedste løsninger i Europa, når det handler om at øge tilgængeligheden for handicappede. Hun håber at komme hjem med nye idéer fra de forskellige europæiske landes politikker på området.
Vera deler tekst og billeder fra sin tur på sin Facebook-side og blog. For øjeblikket bruges siden til at øge kendskabet til turen og rejse penge. Hun planlægger at lægge ud i Nordeuropa, Irland, Island, Sverige, Danmark og Storbritannien. Derefter rejser hun gennem Tyskland, Østrig, Schweiz og andre lande. Istanbul vil blive rejsens fjerneste punkt, og Lissabon er Veras slutdestination, før hun vender hjem.
Der er en række ting, som Vera ved, at hun vil støde på. Forkert parkerede biler, stejle ramper, høje diske og farlige byggepladsområder er alle eksempler på ting, Vera oplever dagligt. Men hun ved, at nogle byer er bedre til at tilgodese kørestolsbrugere end andre. Hun ser det ikke udelukkende som politikernes opgave at gøre livet mere tilgængeligt for mennesker med handicap. Vera mener, at man som borger i samfundet må tage et medansvar. Efter hendes opfattelse er der brug for at hjælpe borgerne med at blive mere bevidste og opmærksomme på andres behov. “Det er ligegyldigt, hvor god lovgivningen er, hvis borgerne ikke undervises i accept og respekt for hinanden, for så sker der ingen ændring,” siger hun.