Change your language:
DK Main inspirational - Vicair cushions lifestyle

Invacare tilbyder et bredt program af lette siddepuder fyldt med luft til alle former for trykredistribuering, tryksårsforebyggelse og komfort. Vicair Multifunctional sædepude er meget lig Vicair Adjuster O2 i opdeling af kamre. 

Multifunctional er opdelt i 5 kamre. To mindre kamre fortil kan støtte og indstilles til støtte af lår samt kompensere for hoftekontrakturer eller uens benlængde. Et langt kammer på tværs af puden hindrer fremadskridning i puden og modvirker dermed shear. De to bagerste kamre er beregnet til aflastning og støtte af tuber. Samtidig er de to bagerste kamre lidt dybere end på Vicair Adjuster O2, så de fylder hele kørestolssædet ud på fx en komfortkørestol eller en el-kørestol, hvor der er plads til pude i mellemrummet mellem sædeplade og kørestolsryg. 

DK_PICTURES_VICAIR_CELLER_O2_2018
DK_PICTURES_VICAIR_O2_ZIPPER_COVER_2018
Dk additional - Multifunctional O2 - pude - smartcells
DK_PICTURES_VICAIR_CELLER_O2_2018
DK_PICTURES_VICAIR_O2_ZIPPER_COVER_2018
Dk additional - Multifunctional O2 - pude - smartcells
DK_PICTURES_VICAIR_CELLER_O2_2018
DK_PICTURES_VICAIR_O2_ZIPPER_COVER_2018
Dk additional - Multifunctional O2 - pude - smartcells

Vicair Multifunctional O2 sædepude kan let tilpasses den enkeltes brugers behov fx ved: 

  • Nedsat sensibilitet 
  • Muskelatrofi i sædemusklerne 
  • Kompensation af hoftekontrakturer  
  • Tendens til at skride frem i sædet 
  • Uens benlængde 
  • Amputation af crus eller femur 
  • Ved behov for at gå stolen frem 

Invacare forhandler flere forskellige Vicair siddepuder, der er velegnet at anvende i forskellige kørestole, komfortkørestole eller el-kørestole for at give brugeren den bedste trykaflastning, komfort eller støtte op om en god positionering. Alle brugere er forskellige og hver bruger har derfor særlige behov for støtte og positionering.  Vicair pudeprogram består af flere forskellige modeller, så de kan dække de flestes behov. Med Vicair sortimentet sikres trykaflastning, stor komfort, og optimal støtte, samt en individuel justerbar løsning med ultimativ frihed til bevægelse. Da Vicair puderne er fyldt med luft, er puderne meget lette vægtmæssige. Max brugervægten er til gengæld høj – helt op til 250 kg. 

Vicair puderne adskiller sig ved at være opdelt i flere forskellige kamre. Hvert kammer er fyldt med hundredvis af små bløde trekantede luftceller med afrundede hjørner også kaldet SmartCells.  SmartCells glider og tilpasser sig mod hinanden, da de er glatte med en lav friktion. Samtidig er de meget bløde og fleksible, og derved bliver der dannet en stor, stabil og komfortabel overflade, hvilket er optimalt ved redistribuering af trykket mod brugerens hud. Den store overflade sikrer både den bedste trykfordeling, stor komfort og rigtig god mulighed for støtte og positionering. Som udgangspunkt er Vicair puderne trykaflastende, når man modtager puden og placerer den i komfortkørestolen eller kørestolen. Hvis man ønsker at synke mere ned i puden, kan SmartCells tages ud svarende til brugerens behov. 

Vicair puderne har mange muligheder for individuelle justeringer, hvis brugerens positionering i kørestolen skal korrigeres eller understøttes.  Ved hjælp af en lynlås på siden af puderne kan man let fjerne eller tilføje SmartCells til de dele af puden, hvor det er hensigtsmæssigt, for at opnå en stabil og god siddestilling. Alle kørestolspuderne kan leveres med et aftageligt, behageligt og åndbart betræk. Betrækkene kan vaskes ved 90 o, og selve O2 versionerne af Vicair puderne inkl SmartCells kan lægges direkte i vaskemaskinen ved 60o. Der kan evt. købes ekstra betræk til puderne af æstetiske årsager, mens det andet betræk bliver vasket. 

Find flere Vicair produkter her på siden:

  • Vicair Vector O2 
  • Vicair Adjuster O2 
  • Vicair Active O2
  • Vicair Multifunctional O2 rygpude 
  • Vicair Butterfly lændepude 

Hvis der ønskes flere oplysninger om hjælpemidler til ældre eller handicappede kan der henvises til trykaflastende madrasser, støttende og positionerende Matrx rygge samt Bodypoint bælter og seler. Desuden har Invacare et stort udvalg af kørestole som Rea Spirea4NG, Rea Focus, Rea Azalea og Rea Dahlia, der alle passer til ovenstående Vicair produkter. 

Åndbart og vaskbart inderbetræk
Åndbart og vaskbart inderbetræk

Det unikke O2 inderbetræk gør puder yderst åndbart og skaber et godt microklima. Hele puden inklusiv celler kan vasken i vaskemaskinen ved 60°.

Korrekt montering af betræk
Korrekt montering af betræk

Alle Vicair-betræk er forsynet med en lille åbning bagtil, som den blå strop kan trækkes igennem. Når den blå strop er synlig, ligger puden korrekt i betrækket.

Vicair Smartcells
Vicair Smartcells

Puderne indeholder hundredevis af små trekantede Smartcells™. Cellene glider let mod hinanden og former sig efter kroppens former og danner en stor overflade.