NordBed Ultra

Invacare har udviklet en ny plejeseng, Nordbed Ultra, til handikappede og ældre borgere, der har behov for en elektrisk seng og som har særligt behov for komfort, omsorg, ro, tryghed og tryksårsforebyggelse.

NordBed Ultra er et optimalt hjælpemiddel til ældre og handicappede borgere, perfekt egnet til brug i hjemmeplejen og på plejeinstitutioner. Nordbed Ultra er samtidig udviklet med specielt fokus på borgere med en demensdiagnose. Disse borgere kan have svært ved at affinde sig med, at ligge i en traditionel plejeseng. Dette skyldes ofte at den elektriske seng ikke ligner den seng, der anvendes i hjemmet. Nordbed Ultra er derfor udviklet således, at den kan opbygges så den ligner en helt almindelig seng. Sengegavle kan fjernes og sengen kan monteres med træsider så den ligner en boksmadras-seng eller, der kan sættes polster, med struktur på sengegavlene, i forskellige farver, som den enkelte borger føler mere tilknytning til.

Nordbed Ultra kan endvidere højdeindstilles helt ned til 25 cm over gulvet. Dette betyder at risikoen for at urolige borgere der falder ud af sengen, og kommer alvorligt til skade, minimeres. Norbed Ultra, evt. i kombination med en tynd madras på gulvet, øger således sikkerheden for urolige borgere.

Nordbed Ultra er en del af Invacares Nordbed plejesenge-serie. Serien består desuden af:

Nordbed Optimo 90:

  • Ergomove teknologi
  • ”Op og ud af sengen” funktion
  • 90 cm liggeflade, madrasbredder 83 – 90 cm
  • Højdeindstilling 32 (28) – 81 cm
  • Brugervægt 200 kg
  • Delbar i 5 dele, der hver vejer 20 kg tilgodeser optimalt arbejdsmiljø
  • Digital og maskinvaskbar elektronik

Nordbed Optimo Bred, 105 og 120 cm:

  • Ergomove teknologi
  • ”Op og ud af sengen” funktion
  • Leveres med 105 cm eller 120 cm bred liggeflade.
  • Højdeindstilling 32 (28) – 81 cm
  • 105 cm liggeflade med brugervægt: 200 kg
  • 120 cm liggeflade med brugervægt: 250 kg (optimal for bariatriske borgere)
  • Digital og maskinvaskbar elektronik

Alle Nordbed plejesenge er forsynet med den nye ErgoMove teknologi. ErgoMove tilpasser liggefladen for borgeren således at, der tages maksimalt hensyn til trykaflastning, shear og friktionskræfter. Borgeren kan positioneres i en aktiv siddestilling der tilbyder borgeren en mere opret position, som frigør overkroppen og begunstiger vejrtrækningen. Samtidig får borgeren et bedre udsyn, som fremmer social kontakt og forbedrer borgerens mulighed for at spise og drikke uden risiko for fejlsynkning.

Nordbed sengene er desuden forsynet med en ”op og ud af sengen” funktion. Denne funktion sikrer at ryggen eleveres og sengens højde indstilles optimalt i forhold til at sidde på sengekanten med fødderne i gulvet og i forhold til at optimere kræfterne så borgeren bedre kan komme op at stå.

Nordbed sengene er godkendt i henhold til alle relevante, gældende standarder og i henhold til de nye skærpede krav i MDR-regulativ.

Stort tilbehørsprogram til Nordbed serien

Tilbehørssortimentet til Nordbed serien omfatter blandt andet flere typer sengegavle i forskellige træsorter eller malede overflader samt flere typer sengeheste, støttegreb og sengegalger.

Nordbed sengene har utallige konfigurationsmuligheder. Således kan sengene konfigureres individuelt med fx LCD håndbetjening eller trådløs håndbetjening, med lys under sengen eller med elektrisk back-up og meget mere.

Det store sortiment tilsikrer at borgeren kan føle sig tryg samtidigt med at der tages hensyn til arbejdsmiljøet for plejepersonalet.

Trykaflastning – Et bredt sortiment af madrasser

Nordbed Ultra og Nordbed Optimo 90 plejesengene har begge 90 cm brede liggeflader og skummadrasser 83 – 90 cm brede kan anvendes sammen med sengene.

Til borgere med risiko for at udvikle tryksår (populært kaldet liggesår) tilbyder Invacare et bredt sortiment af trykaflastende madrasser; fra skummadrasser der er høj- eller lavelastiske (visco), profilerede eller 2-delte, over kombinationsmadrasser, til dynamiske topmadrasser eller hel-madrasser. Madrasserne kan anvendes af borgere med høj risiko for at udvikle tryksår og de fungerer som et fint supplement til pleje og behandling af tryksår i alle kategorier. Find mere information om vores madrassortiment her på hjemmeside under produktkategorien Puder, rygge, madrasser og positionering.


Orderform (1)

Brugermanualer (2)

Servicemanualer (1)

Test & certifikater (1)