7 gode råd til forflytning med Birdie Evo

En personløfter, som Birdie Evo, anvendes ofte ved den passive forflytning, hvor brugeren ingen standfunktion har. Personløfteren kaldes også for gulvlift eller bare lift og indgår i de mest almindelige forflytninger fra plejeseng til kørestol, badestol og er et populært hjælpemiddel for ældre og handicappede brugere og deres personale. Vi har her sammensat nogle gode råd, der er værd at huske på, når du anvender en personløfter.

   Brug også plejesengens funktioner i forflytninger. For eksempel som her, hvor ErgoMove funktionen anvendes på en bred Nordbed Optimo

En personløfter, som Invacare Birdie Evo, anvendes ofte ved den passive forflytning, hvor brugeren ingen standfunktion har. Vi har her samlet 7. gode råd, der er værd at huske på, når du anvender Birdie Evo personløfter.
  1. Planlæg forflytningen
  2. Bruger hjælpemidlernes funktioner
  3. Sikkerhed
  4. Lav korte forflytninger
  5. Brug benmuskler og vægtoverføring
  6. Inddrag brugeren
  7. Del din viden med andre

1. Planlæg forflytningen

Før du starter din forflytning er det en god ide at planlægge forløbet:
  • Er der tilstrækkeligt med plads omkring hjælpemidlerne?
  • Hvor mange personer skal deltage og hvem gør hvad?
  • Er alle hjælpemidler tilgængelige – løftesejl, glidestykker, kørestol, personløfter osv.?
  • Er der udfordringer i forbindelse med forflytningen, du skal være særlig opmærksom på?

2. Brug hjælpemidlernes funktioner

Hjælpemidlerne er både brugerens og din egen gode ven i forflytningssituationerne. Derfor er det vigtigt at du anvender de gode funktioner som plejesengen, kørestolen og andre hjælpemidler har. Her er nogle eksempler:
  • Elever hovedgærdet på plejesengen – nyere senge som Nordbed Optimo har ErgoMove funktion, hvor brugeren kan få en endnu mere oprejst og aktiv siddestilling, der gør at sejlpålægning bliver endnu lettere Er brugeren tung, kan dette især være en fordel
  • En badestol med kip-funktion som fx Ocean Vip Ergo eller Ocean Vip El, gør det lettere at placere brugeren korrekt første gang, så du undgår at skulle starte forfra
  • Komfortkørestole med elektrisk kip, som for eksempel Rea Dahlia er en stor fordel og giver mulighed for at inddrage brugeren endnu mere i forflytningen
  • Brug plejesengens funktioner og husk, at det er muligt at køre plejsengen ned, i stedet for at køre liften op. Mange brugere vil opleve at dette virker ”mere sikkert”.

3. Sikkerhed

Forflytninger skal altid foregå sikkert for både personale og bruger. Vær ekstra opmærksom på:
  • Kontroller at sejlets løkker sidder som de skal – især i det øjeblik sejlet begynder at stramme til.   
  • Løft ikke højere end det er nødvendigt. Kør eventuelt plejesengen ned i samme højde som kørestol/badestol og begynd dit løft derfra.
  • Sidder brugeren i løftesejlet på en sikker og forsvarlig måde uden risiko for at falde ud? – Vær især opmærksom på spinkle brugere og/eller amputationssejl og toiletsejl.
  • Er brugeren urolig, så juster eventuelt løftesejlet til en mere tilbagelænet indstilling ved hjælp af sejlets indstillinger i løkkerne.

4. Lav korte forflytninger

Planlæg din forflytning, så du opnår så kort afstand fra det ene hjælpemiddel til det andet – for eksempel fra plejeseng til kørestol. På denne måde skaber du en mere behagelig forflytning for brugeren med kort tid i løftesejlet og du reducerer manøvrering med personløfteren.

5. Brug benmuskler og vægtoverføring

Manøvrering med Birdie Evo kan nemt foregå på en god måde, når du bruger din kropsstyrke på en fornuftig måde. Det kan for eksempel være i disse situationer
  • Når personløfteren skal drejes, så skub forrest på understellet med fødderne, hvor du bruger de store lårmuskler. Lås eventuelt det ene bremsehjul, så personløfteren drejer om sin egen akse.
  • Brug vægtoverføring, når du anvender Birdie Evo’s store bøjle bagerst. Der er flere muligheder for greb på denne og gode muligheder for at finde en højde, der passer godt til dig, så du let kan bruge kroppens vægt til en lettere manøvrering med personløfteren.

6. Inddrag brugeren

Der er flere gode muligheder for at brugeren kan deltage aktivt i forflytningen, fx hjælpe til med, at:
  • Læne sig frem eller dreje sig om på siden ved sejlpålægning
  • Trykke på fjernbetjeningen
  • Lægge sejlstropper på løftebøjlen og selv huske hvilken position de skal være i.
  • Start i det små og husk dig selv på, at også små ændringer i forflytningssituationen, som er med til at brugeren føler deltagelse, er vigtige skridt i den rigtige retning. Ved at inddrage brugeren, vil både bruger og personale føle en forskel i arbejdet omkring forflytningerne, hvilket tilsammen giver det forøget livskvalitet, motivation og ikke mindst et bedre arbejdsmiljø.

7. Del din viden med andre

Forflytninger og mennesker er ikke ens. Derfor er det vigtigt, at du deler din viden med dine kolleger, så I sammen kan støtte hinanden, når forflytningerne er svære, eller når I skal arbejde ”Smarter not Harder”. Sørg for at fascilitere den uformelle snak, hvor man diskuterer detaljer om både gode og udfordrende forflytninger.

Vil du vide mere om forflytninger med Invacare Birdie Evo, så tøv ikke med at kontakte din lokale Invacare konsulent.
 

Seneste nyheder