Invacare Rea AB

Tag med når, fabrikschefen Göran Löfgren viser rundt på en af verdens mest innovative fabrikker – Invacare Rea AB i Sverige

Kun 2 timers kørsel fra København ligger en af verdens mest innovative hjælpemiddelfabrikker, der står bag brands og produkter som Dolomite rollatorerne, Rea Spirea, XLT, Rea Azalea, SB755 og ikke mindst Dahlia, der er sidste nye skud på stammen indenfor komfortkørestole. Invacare Rea AB ligger i den lille landsby Diö i nærheden af Växjö og beskæftiger mere end 200 dedikerede medarbejdere.

Det hele startede i en garage
Det hele startede for 50 år siden, hvor Ragnar Emil Adrian Sandström (REA) fik den glimrende ide at fremstille kørestole i stålrør i stedet for træ. Ideen fik intet gehør i begyndelsen og ingen ville starte med hans ide, så Ragnar startede derfor sin egen produktion op i garagen og. I 1967 flyttede han ind i en reel produktionsbygning i den lille by Diö ved Älmhult. I 1985 var Ragnar 70 år gammel og han overleverede sit livsværk til Mölnlycke. På dette tidspunkt producerede han sammen med sine 14 medarbejdere mere end 1.500 kørestole om året.  
Fabrikken er gået igennem en rivende udvikling. Fabrikschefen Göran Löfgren har været ombord siden 1992 og fortæller, at man for at imødekomme de hurtige leveringskrav, der er i dag, for blandt andet vores danske kunder, produceres produkterne efter de nyeste Lean-principper, der anvendes blandt andet i den Japanske bilindustri. I videst muligt omfang anvender Rea lokale leverandører, da det giver fleksibilitet og hurtig levering. Göran fortsætter ”Ofte ved vi ikke hvad vi skal levere ganske få dage frem i tiden og det stiller store krav, når man sammenstiller det med de tusindvis af varianter, der er indenfor produktområderne”. Dette er en af årsagerne til, at vi opererer med fleksible produktionslinjer, hvor medarbejdere kan cirkulere og supplere hinanden ved travlhed, ved mange ordrer.

Udviklingscentrum
Fabrikken er tilmed en af Invacare-koncernens vigtigste udviklings-sites, hvor innovativt design og funktionalitet udspringer som resultat af feedback fra kunder og brugere samt dygtige medarbejderes viden på området.
Göran Löfgren beretter ”Udviklingen starter ofte med et udgangspunkt i kundens eller brugerens behov, så er det op til os at sørge for, at det efterfølgende kan produceres rentabelt og sikkert”        

Ergonomi og arbejdsmiljø i fokus
Lav personaleomsætning og lavt sygefravær går hånd i hånd med effektivitet og ergonomi på fabrikken i Diö. På en af produktionslinjerne møder vi Pernille Svensson Blomquist, der har været hos REA i mere end 20 år: ”Vi er som en stor familie og mange af mine kolleger kommer fra lokalområdet. Vi har et fantastisk sammenhold, både i dagligdagen og når vi mødes i vores aktive personale-klub”.
Selvom tunge løft og træk idag er erstattet af topmoderne produktionsudstyr tænker Pernille tilbage på ”de gamle dage”, hvor man fik lov til at samle sin helt egen kørestol fra start til færdigt produkt – ”det var alligevel noget ganske særligt” slutter hun med et smil.